iindhold

View Original

Google Analytics 4 - hvad, hvorfor eller hvorfor ikke?

Google har lanceret en ny version af Analytics: Google Analytics 4. Hvorfor laver de Analytics om? Hvad er det nye? Er Google Analytics 4 nu også ulovlig? Og hvordan skal du forholde dig til ændringerne af Google Analytics?

1. juli 2023 blev den tidligere version af Google Analytics, som har været standard i mere end 15 år udfaset. Den nye version hedder Google Analytics 4, og der er en del nye spørgsmål for den web- og analyseansvarlige at forholde sig til. Få svar på dine og andres spørgsmål her:

Svarene kommer her i kort og i en lidt længere version.

Skal vi have Google Analytics 4? ... Kort svar: JA, hvis du vil fortsætte med at benytte Google

Det lidt længere svar:

Google Analytics 4 har siden oktober 2020 været standard ved opsætning af Google Analytics til websites (og apps).

Google Analytics 4 (GA4) er ifølge Google svaret på, hvordan vi skal analysere brugen af nu- og frem-tidens internet.
De problemer som tidligere Analytics-versioner har døjet med, udsprang af en tiltagende forældet forståelse af internettet, som et sted, hvor der kun bor hjemmesider, hvor alle data er tilgængelige og hvor konverteringer er det samme for de fleste.

Google Analytics 4 har:

  • Fokus på ‘brugeren’ i stedet for ‘besøget’.

  • Omni-channel analyse (web+app)

  • Uafhængighed af cookies og individuelle privacy-indstillinger vha predictive analysis - AI/machinelearning (det er dog ikke sikkert at det gør løsningen GDPR-sikker, mere om det nedenfor…)

  • Fokus på virksomheders individuelle KPI’er. Alle handlinger/events i en session betragtes som lige. Det er nu virksomhederne selv, der aktivt skal tillægge deres kunders/brugeres handlinger værdi.

BONUS: Et godt råd

Hvis du vil i gang med Google Analytics 4, så brug anledningen til at tænke over, hvordan strategi og forretningsmål kan omsættes til konkrete metrics i platformen. Hvad er et klik, et scroll, en videoafspilning reelt udtryk for i forhold til jeres forretning? Og hvilke brugerrejser går I og drømmer om, at kunderne begiver sig ud på? Kan de beskrives som konkrete flows og events, så kan de måles. Det kan fx være:

  • fem trin ind og ud af indkøbskurven eller hverveformularen

  • fra kampagne til tilmelding

  • fra video til landingpage

  • fra rådgivnings- eller inspirations-indhold til salgsindhold

  • fra tweet til pressemeddelelse eller -kontakt

Det giver os muligheden for at identificere, hvad der virker og hvad der ikke gør og bruge de afsatte ressourcer og kampagnekroner bedst muligt.

Google Analytics 4 er et spændende forsøg på at bygge en analysemotor, der er gearet til at levere brugbare data og analyser, der kan beskrive den komplekse (mobile) brugerrejse gennem diverse applikationer. 

Se det som en anledning til at sætte konkrete forretningsbaserede mål og vær nysgerrig!
Vær nysgerrig på, hvad mulighederne i løsningen er for din virksomhed. Men vær også nysgerrig på om datamodellen og dine egne tilpasninger formår at levere relevante svar. Og ikke mindst om løsningen reelt er compliant i forhold både i forhold til gældende lovgivning og i forhold til, hvad du fortæller og lover dine brugere og kunder.

Artiklen er udgivet i februar 2022, og opdateret august 2023

Mere godt indhold om Google Analytics 4 - i lyd og billeder: