Hvad er webtilgængelighed og WCAG 2.1?

Webtilgængelighed handler om at skabe muligheder for alle typer brugere til at læse, forstå og anvende hjemmesider. Det behøver ikke at være svært at gøre hjemmesiden tilgængelig. Og det er ikke blot en gave til de tyve procent af alle brugere, der har et handicap, og som derfor kan have svært ved at benytte dit site. Det er faktisk en fordel for alle andre også. Få svar på dine spørgsmål om webtilgængelighed her.

Alle offentlige hjemmesider er underlagt lovgivning, der stiller krav om webtilgængelighed. Og der er ny lovgivning på det private område, der stiller krav til produkter og tjenesters tilgængelighed, loven omhandler dog alene udvalgte brancher og tjenesters hjemmesider.

Kom i gang med webtilgængelighed

I grunden er reglerne for tilgængelighed på en hjemmeside de samme som retningslinjerne for god brugervenlighed. Designet skal være konsistent og intuitivt. Indhold skal være nemt at overskue og afkode og sitet skal være bygget så det kan tilpasse sig tredjeparts-løsninger, herunder assisterende teknologi, der gør indholdet enkelt at tilgå for skærmlæsere og lignende.

Principperne for webtilgængelighed sikrer, at personer med handicap eller funktionsnedsættelser har samme adgang til funktionerne på hjemmesider som andre. At personer med fx nedsat syn kan forstørre tekst, eller anvende en skærmlæser til at læse og anvende funktionerne på dit site. Eller at personer med kognitive vanskeligheder kan læse, forstå og anvende instruktioner.

Det vurderes at op til 20% af befolkningen af den ene eller anden grund har en funktionsnedsættelse, så husk, at der formentlig også er en andel af dem blandt dine brugere.

Basal webtilgængelighed handler om:

  • Gør din tekst nem at overskue

    • Bryd din tekst op i mindre afsnit, med en retvisende overskrift.

    • Anvend overskrifters størrelse, til at indikere hieraki i budskaber og prioritering.

    • Brug punktform.

    • Tekster, der linker, skal beskrive præcist, hvad de linker til.

    • Opbyg sider ensartet.

  • Gør teksten let at forstå

    • Hold LIX-tallet nede, og sætninger korte.

    • Anvend brugernes ord og forklar svære ord.

    • Undgå procestekst og tekster der henviser på tværs af teksten.

    • Sørg for, at knapper tydeligt med tekst viser, hvad deres funktion er.

    • Tjek anvendelse af farver, sørg for god kontrast mellem for- og baggrund og konsistens i anvendelse. Lad aldrig en farve fungere som instruktion alene.

    • Sørg for at felter i formularer er lette at afkode og anvende.

    • Sørg for at tabeller ikke er for komplekse og at overskriftsrækker er formaterede som sådan. Beskriv med tekst, hvad tabellen kan bruges til.

  • Anvend metadata, der gør det muligt at afkode dit indhold

    • Giv alle filer og billeder retvisende navne.

    • Anvend alternativ tekst (ALT-tekst) på alle billeder og illustrationer, der har et formål.

    • Sørg for at overskrifternes hierarki også er indført i koden (H1,H2,H3 mv).

    • Sørg for at pdf’er kan indekseres og at teksten heri er opbygget som webtekster.

    • Sørg for at tekste videoer, især instruktionsvideoer.

Og husk fremover at stille krav til tilgængelighed, når I udvikler nyt site eller nye features til eksisterende site. Og inviter evt personer med fx synshandicap, når I brugertester nye løsninger .

Det behøver ikke at være svært

Ovenstående råd kan vel nærmest betragtes som almindelig god digital hygiejne, og mit gæt er at du kan sætte hak ved de fleste af rådene og bare arbejde videre, som du plejer.

Det er godt for alle

Som nævnt er tilgængelighedskravene ikke blot en nødvendighed for de ca. 20% af befolkningen, der af den ene eller anden grund har problemer med at interagere med digitale løsninger. Kravene er helt almindelig sund fornuft, og understøtter den måde vi almindeligvis tilgår tekster på skærm. Alle har behov for konsistens i design, overskuelighed og ikke mindst robusthed i forhold til integrationer, købsflow og selvbetjening.

Og så er et tilgængeligt website også en lækkerbisken for søgemaskiner, der nemmere kan indeksere dit indhold og matche det med søgninger. Og når søgemaskinerne er glade, så kommer dit site som bekendt også længere op i søgehierakiet, det er altså også en markant fordel for forretningen at tænke tilgængelighed.

Hvad siger loven om webtilgængelighed?

Privat sektor
Fra 2025 skal udvalgte brancher leve op til tilgængelighedskrav, det gælder udvalgte produkter og tjenester fx smartphones, e-bøger, online rejseinformation og interaktive informationsskærme. Kravene om webtilgængelighed dækker bl.a. visse digitale platforme hos forsikringsselskaber banker, e-handelsvirksomheder af en vis størrelse.

Web- og app-baserede digitale produkter og tjenester, skal efterleve en fælles EU-standard EN 301 549 - denne standard lægger sig op ad den almindelige standard for webtilgængelighed (WCAG). Og danske virksomheder der er dækket af lovgivningen skal leve op til WCAG 2.1 - level AA (se mere om WCAG nederst).

Læs loven på det private område:
Lov om tilgængelighedskrav for  produkter og tjenester.

Offentlig sektor
Siden 2019 har alle offentlige hjemmesider skulle leve op til tilgængeligshedkrav. Digitaliseringsstyrelsen har bygget et omfattende vidensunivers og der findes en dansk oversættelse af WCAG 2.1, hvor der er inspiration at hente.
Webtilgængelighedsloven på det offentlige område
Læs mere hos digitaliseringsstyrelsen

Tjek dit website for typiske tilgængelighedsproblemer

Der findes gode værktøjer til at tjekke hjemmesiders tilgængelighed. Her er listen over de typiske problemer, som mange websites døjer med, og værktøjer der kan anvendes til at tjekke dit site:

  • Tilgængeligsprincipperne stiller krav til hvor nemme/svære teksterne på hjemmesider er at læse. Og søgemaskiner tjekker din side for ordenes, sætningernes og afsnittenes længde, og om der er retvisende overskrifter på siden og på de enkelte afsnit.

    Derfor er der flere grunde til at sikre skarpe tekster. En tommelfinger-regel kunne fx være at holde LIX under 40.

    TIP: Kopier en tekst fra dit site og:

    Tjek din tekst for LIX

    Tjek din tekst for læsbarhed i søgemaskiner

  • Alle visuelle elementer på websitet skal kunne ses også af svagtseende og farveblinde, der skal derfor være tilpas meget kontrast mellem farverne, især når tekst står på farvet baggrund, hvilket de ofte gør i menuer mv. WCAG stiller krav om at kontrasten skal være 4,5:1

    TIP

    Tjek kontrasten mellem farverne på dit site


  • Personer med nedsat syn anvender browserens forstørrelsesfunktion eller andre værktøjer, og skal kunne bruge hjemmesiden uden at funktion eller design påvirkes. Tænk over læsbarhed ved valg af særlige fonte, og hvordan de tager sig ud når de forstørres. Tilgængelighedprincipper stiller krav om, at sitet skal kunne forstørres op til 200 % og stadig nemt kunne læses og overskues.

    TIP

    Tjek det i browseren ved at zoome op til 200%

  • Hvis alt indhold skal være tilgængeligt, skal også tabeller, menuer, formularer kunne afkodes af en skærmlæser. Indholdets særlige funktion skal derfor være at finde i koden, ikke blot i designet.

    Skærmlæsere og brugere med begrænset syn slår stylesheet/CSS fra, og de skal derfor have informationerne fra teksten, der står på siden eller fra sidens kode.

    TIP

    Sørg fx for:
    - at tabeller er kodet som tabeller med markering af overskriftsrække,
    - at alle inputfelter i en formular er forklarede og at interaktive elementer som fx knapper
    - at menuer har deres egen ‘label’, der er angivet i koden.

    Se digitaliseringsstyrelsens guide til strukturtjek

  • Linktekster skal entydigt forklare, hvad brugeren kan forvente at møde, hvis de klikker på det. Det er godt for alle brugere.

    Hvis linket er grafisk repræsenteret som knap eller billede, sikres tilgængeligheden ved at tilføje information i koden. De fleste ‘linkpickere’ giver mulighed for at tilføje en ALT-tekst til dette.

    Vær opmærksom på at nogle skærmlæsere hopper fra link til link for at afdække sidens formål, det kræver at call-to-actions på den enkelte side er prioriterede.

    TIP

    Jeg har ikke kunnet finde et værktøj der tjekker dette . Men prøv fx at foretage en søgning på dit site med ordene ‘Læs mere’ / ‘Læs her’. Antallet af hits vil give en indikation af, hvor mange linktekster der skal rettes.

  • Skærmlæsere vil gerne på forhånd vide hvilket sprog, de skal anvende. Derfor skal hovedsproget være angivet i hjemmesidens kode, og hvis der er flere sprog på sitet skal de andre sprog også opmærkes i koden.

    TIP

    Tjek i kildekoden om det er angivet at sitet er skrevet på dansk plus evt. flere sprog.


  • Assistive Technology, kompenserende teknologi, hjælpeværktøjer er forskellige samlebetegnelser for de værktøjer, man som handicappet kan benytte sig af, for at få hjælp til at bruge computer og software.
    Ved anvendelse af websites kan det være skærmlæsere, talegenkendelsesværktøjer, eyetracking, oversættelse til blindskrift, forstørrelsessoftware mv.

    Hvis hjemmesiden skal overholde tilgængelighedskrav, skal dem være kodet så disse typer værktøjer har nem adgang til indhold og funktionalitet.

    Tænk derfor også over tilgængeligheden af dit site, når du tester nyudviklet funktionalitet.

    TIP

    Tjek tilgængeligheden af dit site


Hvad er webtilgængelighed - WCAG 2.1?

Standarden som den europæiske og danske lovgivning lægger sig op ad kaldes WCAG (Web Content Accessibility Guidelines). Standarden blev etableret i 1999, og er nu nået til version 2.1

Standarden WCAG bygger på 4 principper. En hjemmeside skal være:

  • Opfattelig

  • Anvendelig

  • Forståelig

  • Robust

De fire principper udbygges med 13 retningslinjer med hver deres tilknyttede succeskriterier, som tilgængeligheden kan måles på. Med udgangspunkt i disse kriterier tildeles hjemmesider en rating afhængigt af i hvordan tilgængelighedskravene er implementeret. (Der er tre levels: A, AA, AAA)

Eksempler på retningslinjer kan handle om:

  • Krav til kontrast (1.4.3)

  • Brug af farver (1.4.1)

  • Anvendelse af svære ord (3.1.3)

  • Kompabilitet (4.1)

Læs mere om WCAG-principperne

Se succeskriterier og hvad de tre ratings kræver

Fordelen ved at der findes detaljerede specifikationer på alle tilgængelighedskrav er, at der kan bygges software, der kan tjekke og overvåge websitets tilgængelighedsniveau baseret på de præcist beskrevne succeskriterier. Eksempler på software, der kan hjælpe med dette:

Artiklens forfatter: Ditte Wolff-Jacobsen | iindhold


Ditte Wolff-Jacobsenwebtilgængelighed, content, seo